29/12/97: Bella Center udvides - Vision 2005. "Vision 2005" er navnet på Bella Centers ombygnings- og udvidelsesprojekt til ca. kr. 200.000.000. Vision 2005 omfatter en total ombygning og udvidelse af de nuværende kongresfaciliter samt opførelse af tre nye haller. Denne forøgelse af etagearealet med over 13.000 kvm bringer Bella Centers samlede areal op på 112.000 kvm. Der har netop været rejsegilde på den første af de nye haller, som skal bruges til banketter, messer og udstillinger. Projektets næste trin er et treetagers sko- og modehus med egen indgang, som skal stå færdigt til modemessen i august 1998. Det næsten 6.600 kvm store hus er allerede lejet ud til Scandinavian Shoe Center og til en række leverandører af ung mode. Derefter følger opførelsen af endnu en hal samt en om- og udbygning af kongresfaciliteterne.
23/12/97: Vejle Boldklub Elitefodbold A/S har købt Henrik Risom. Vejle Boldklub Elitefodbold A/S har købt Henrik Risom af Silkeborg IF. Henrik Risom har fået en 3-årig fuldtidskontrakt med udløb 31/12-2000.
Pressemeddelelse fra Vejle Boldklub Elitefodbold A/S.
19/12/97: Nyt selskab på OTC listen - Plan-Merkur A/S.
Pr. 19/12/97 er selskabet Plan-Merkur A/S optaget til notering på OTC listen.
Selskabet har netop afsluttet emission til kurs 101 franko. Selskabet har herefter en aktiekapital på kr. 32.000.000.
10/12/97: Resultat af emission i Vejle Boldklub Elitefodbold A/S.
Resultatet af den netop afsluttede aktieemission i Vejle Boldklub Elitefodbold blev en udvidelse af B-aktiekapitalen med nom. kr. 3.500.000 og en udvidelse af A-aktiekapitalen med nom. kr. 300.000. Selskabet har således før emissionsomkostninger fået tilført kr. 7.600.000 i kapital.
Den samlede aktiekapital er herefter nom. kr. 9.622.000 fordelt på nom. kr. 900.000 A-aktier og nom. kr. 8.722.000 B-aktier. Selskabets egenkapital vil pr. 31/12 1997 efter betaling af selskabsskat af årets resultat være ca. kr. 16.000.000.
Pressemeddelelse fra Vejle Boldklub Elitefodbold A/S kan ses i sin fulde længde.
04/12/97: Pressemeddelelse fra Vejle Boldklub Elitefodbold A/S.
Vejle Boldklub Elitefodbold A/S har forlænget kontrakten med Jesper Mikkelsen indtil den 30. juni 2000. Der er tale om en halvtidskontrakt, hvor betingelserne for en senere overgang til fuldtidskontrakt er aftalt.
01/12/97: OTC-emission i Dansk Skovselskab A/S.
Dansk Skovselskab A/S har til formål at investere i skov i udlandet. Der findes i dag ingen danske aktieselskaber som alene har til formål at investere i skov, og hvis aktier er almindeligt omsættelige. For at imødekomme dette behov, og for at give mange investorer mulighed for at kunne investere i skov, er Dansk Skovselskab A/S blevet etableret.
For aktionærer er der mulighed for at benytte herlighedsværdierne i de enkelte skove. Der er blandt andet mulighed for at gå på jagt, fiske m.v.
Tegningsperiode: 1. december til 31. december 1997 (begge dage inklusive).
Tegningskurs: 107 franko.
Minimumstegningen udgør nominelt DKK 10.000 og multiplá heraf. Det betyder, at en aktie kan erhverves for DKK 10.700.
Aktierne vil blive optaget på kurslisten hos Dansk O.T.C Fondsmæglerselskab A/S pr. den 15.1.1998.
Prospektmateriale kan rekvireres ved at sende en e-mail til Dansk O.T.C Fondsmæglerselskab A/S.
|