Tidligere nyheder
Kommende generalfors.

Nyheder 2005

27/12/05:
Bella Center A/S - Udbetaling af udbytte

På selskabets generalforsamling den 11. november 2005 blev selskabets vedtægter ændret således, at bestyrelsen i tiden indtil næste ordinære generalforsamling bemyndiges til at udlodde ekstraordinært udbytte. På bestyrelsesmødet den 20. december 2005 blev det besluttet at udbetale ekstraordinært udbytte på 154%.


Baggrunden for udlodningen er en forøgelse af selskabets likvider, bl.a. på baggrund af en forventning om et rekordresultat i 2005 på ca. 80 mio. kr.


I forbindelse med udlodning af udbytte skal Bella Center A/S indeholde og indbetale udbytteskat til skattemyndighederne. Inden årets udgang vil der blive fremsendt en check med fradrag af udbytteskat.


Ved den seneste udbyttebetaling i 2004 blev det meddelt, at aktierne ville overgå til registrering i Værdipapircentralen. For en god ordens skyld skal det meddeles, at dette er aflyst som en konsekvens af ændringer i ejerkredsen i 2005.

13/12/05:
Viborg F.F. Prof. Fodbold A/S - Årsrapport
Årets resultat på DKK 2.330.298 før skat betragtes som værende tilfredsstillende.


Årets resultat er væsentligt påvirket af følgende forhold:


Hovedsponsoraftalen realiseres til markant lavere beløb end i de sidste regnskabsår. En fortsat vækst på andre sponsoraftaler.Transfer- og lejeindtægter er i regnskabet realiseret til DKK 8.010.754 mod DKK 4.875.624 sidste år.


Fremtiden
De sportslige målsætninger var ved indgangen af sæsonen en top 6 placering. Med den flotte start på sæsonen er målsætningen revideret til top 4 placering, der giver kvalifikation til Royal League turneringen.Visionen er medaljer.
Omsætningen skal senest med udgangen af regnskabsåret 2007/08 have realiseret minimum 42 mio. DKK.
Dette er absolut nødvendigt i forhold til at skabe fundamentet til at drive topfodbold på absolut elite niveau.
Foruden det driftsmæssige fundament skal kapitalgrundlaget forbedres markant.
Egenkapitalen skal senest med udgangen af regnskabsåret 2006/07 minimum udgøre 20 mio. DKK.
Dette skal ske via salg af a-aktier og transferrettigheder, hvor salget er startet.

12/12/05:
Bryggeriet Vestfyen A/S - Årsrapport

Årets resultat blev på 1.995 t.kr. mod (1.774) t.kr. i 2003/2004, hvilket anses som tilfredsstillende ud fra følgende omstændigheder i perioden:

  • Der er etableret to nye væsentlige kunder, indkøringen er gennemført og der forventes meget heraf i fremtiden.
  • Sortimentet og den stærke markedsposition vedrørende bryggeriets specialøl er yderligere udbygget og udgør i dag en meget væsentlig andel af bryggeriets salg.
  • Alle 30 stk. (25 cl.) vandkasser er af konkurrencemæssige hensyn blevet udskiftet til nye 24 stk. kasser.
  • I januar blev ølafgiften sænket og gebyret til Dansk Retursystem blev hævet. Samlet set har effekten på salget været neutral, hvilket bl.a. skyldes den fortsat stigende grænsehandel samt illegale handel.
  • I de sidste to år, har der været en meget væsentlig tilgang af nye kunder, men det slår desværre ikke fuldt igennem, fordi den illegale dag handel samt grænsehandel fortsat stiger. I dag handler ca. hver 5. dansker illegale øl og mineralvand. Grænsehandelen udgør ca. 1/5 af det samlede øl- og mineralvandsmarked, men det er næsten udelukkende dåseøl og –vand der bliver solgt og dette kan Bryggeriet Vestfyen ikke levere.


Fremtiden:
Ledelsen forventer en fremgang i såvel omsætningen som resultat for næste år. Denne forventning baserer sig blandt andet på den nuværende situation, udvidelse af produktsortiment samt to nye væsentlige kunder. Da det ikke længere er økonomisk hensigtsmæssigt at opretholde Bryggeriet Vestfyen AB i Sverige forventes selskabet lukket.

07/12/05:
Dan Pantebrevs Invest A/S - styrker kapitalgrundlaget og opjusterer
For at styrke selskabets soliditet og likviditet samt sikre selskabets fortsatte vækst, har selskabet udvidet kapitalen gennem en rettet emission af nominelt kr. 1.500.000,- nye aktier til kurs 325.


Aktiekapitalen udgør herefter kr. 8.500.000,-.


Selskabets egenkapital er således blevet styrket med kr. 4.875.000,- og udgør herefter  mere end kr. 27.000.000,-


I forbindelse med udvidelsen har selskabet fået 5 nye aktionærer og antallet af aktionærer udgør nu ca. 40.


Selskabets drift er siden 1. juli 2005 forløbet tilfredsstillende og det samlede resultat ligger noget over budgettet, hvorfor forventninger til hele året opjusteres fra tidligere kr.8,7 mill. til nu kr. 9,5 mill. før skat.

30/11/05:
Vejle Boldklub Elitefodbold A/S - Fornyelse i bestyrelsen
Vejle Boldklub Elitefodbold A/S bestræber sig på en løbende fornyelse af bestyrelsen. Anders Kirk Johansen, Stouby indtræder som kommitteret medlem i bestyrelsen omgående. Anders Kirk Johansen udtaler: ”Jeg har fulgt den positive udvikling i klubben og vil gerne bidrage til at sikre, at vi når de mål bestyrelsen har sat og sikre succes på alle fronter i fremtiden”.


Formand for Vejle Boldklub Elitefodbold A/S, Lars Skou ser frem til samarbejdet. ”Det er altid dejligt at få engagerede kræfter ind i bestyrelsen. Vi har mange spændende udfordringer fremadrettet, og det er fint at Anders Kirk Johansen vil være aktiv i den fremtidige proces”.


Årsagen til denne fornyelse er dels et ønske fra Anders Kirk Johansen at indgå i bestyrelsen, samt at Denny Andersen ønsker at udtræde af bestyrelsen ved førstkommende generalforsamling. Dette skal ses i lyset af de store arbejdsmæssige udfordringer Denny Andersen har som nyudnævnt direktør i Spar Nord Bank Vejle. Denny Andersen forbliver dog aktiv i Vejle Boldklub Elitefodbold A/S, da han indtræder i Advisory Board, hvilket også vil blive omstruktureret.


03/11/05:
Skandinavisk Tobakskompagni A/S - Regnskabsmeddelelse
På et bestyrelsesmøde den 3. november 2005 har Skandinavisk Tobakskompagnis bestyrelse behandlet og godkendt regnskabet for 2004/05 for ST og ST-Koncernen.


ST-Koncernen opnåede et tilfredsstillende resultat på 2.342,3 mio. kr. før skat mod 2.349,7 mio. kr. i 2003/04.


STs andel af resultatet efter skat blev 1.567,0 mio. kr. mod 1.547,4 mio. kr. i 2003/04.


Koncernens omsætning har i regnskabsåret udgjort 38.445,5 mio. kr. mod 36.012,1 mio. kr. året før. Stigningen i omsætningen relaterer sig primært til Dagrofa.


Samtlige dattervirksomheder har opnået tilfredsstillende resultater, og årets resultat er bedre end forventet.


Markedet for lavpriscigaretter i Danmark er fortsat steget i regnskabsåret, hvilket har medført yderligere afdæmpning af grænsehandlen og overflytning fra hjemmerullede til fabriksfremstillede cigaretter. Medens totalmarkedet for cigaretter i Danmark er steget med 3,5%, er salget af røgtobak og cigarvarer i Danmark gået noget tilbage. Prince er Skandinaviens største cigaretmærke med en samlet markedsandel på godt 32%. Koncernens markedsandele for de enkelte produktgrupper har kun vist beskedne udsving.
Bestyrelsen foreslår et uændret ordinært udbytte på 30 kr. pr. aktie svarende til 1.116,1 mio. kr.
Der vil fortsat blive investeret kraftigt på de udenlandske markeder.
Indtjeningen i 2005/06 forventes at blive noget lavere end i 2004/05.

31/10/05:
FC Nordsjælland Holding A/S og FC Nordsjælland A/S - Aktieombytning

Som aktionær i FCN Holding A/S fremsættes et tilbud til Dem om ombytning af Deres aktier i FCN Holding A/S med aktier i FC Nordsjælland A/S i forholdet 1:1.


FCN Holding A/S blev stiftet i 1998 for at drive professionel fodboldvirksomhed, men allerede i 1999 i forbindelse med aktieemissionen og stadionbyggeriet blev denne aktivitet overdraget til det nuværende FC Nordsjælland A/S. Af hensyn til amatørklubben Farum Boldklubs mulighed for at bevare stemmemajoriteten i den professionelle virksomhed, blev FCN Holding A/S bevaret som et særskilt selskab uden anden aktivitet end at eje aktier i FC Nordsjælland A/S.


Da amatørklubben ikke længere har særlige aktionærrettigheder, er planen, at alle aktionærer i FCN Holding A/S - bortset fra AKP Holding A/S, som i dag ejer ca. 85% af aktierne - får tilbudt aktier i FC Nordsjælland A/S eller såfremt dette tilbud ikke modtages, tvangsindløses efter aktieselskabslovens regler herom.


12/10/05:
Dan Pantebrevs Invest A/S - Pressemeddelelse

På selskabets ordinære generalforsamling, torsdag den 6. oktober 2005, blev selskabets regnskab godkendt. Ligeledes blev bestyrelsens forslag til ændring af selskabets vedtægter godkendt.


Det blev således besluttet

 

at selskabet kan opkøbe egne aktier indtil 10% af aktiekapitalen

at bestyrelsen er bemyndiget til at udvide selskabets aktiekapital med indtil kr. 5.000.000 uden fortrinsret til gamle aktionærer

at bestyrelsen er bemyndiget til at udvide selskabets aktiekapital med indtil kr. 7.000.000 med fortrinsret til selskabets nuværende aktionærer.


Kapitaludvidelsen på kr. 570.000, fra kr. 6.430.000 til kr. 7.000.000, i forbindelse med fusionen pr. 1. juli 2004 med Hørsholm Invest ApS, blev vedtaget.


Selskabets bestyrelse og revisor blev genvalgt.


På generalforsamlingen blev det endvidere oplyst, at resultatet for 1. kvartal i indeværende regnskabsår ligger lidt over budgettet, men forventningerne til hele året fastholdes til et resultat på samme niveau som foregående års resultat.


03/10/05:
Copenhagen Investor A/S - Årsregnskabsmeddelelse for 2004/2005


·         Nyt rekordresultat på 28,5 mio. kr.
·         Fortsat vægtforskydning fra Small Cap til Big Cap


Copenhagen Investors performance i det forløbne år    (1/7-04 til 30/6-05)
I regnskabsperioden har der hersket særdeles gunstige vilkår på aktiemarkederne, som det fremgår af nedenstående oversigt (2004/05). Copenhagen Investors afkast er betydelig højere end både KFX og Total indekset, men noget lavere end Small Cap udviklingen (KFMX).


Copenhagen Investors performance efter omkostninger:

 

 

%

2000 til 2005

2004/05

2003/04

2003/03

2001/02

2000/01

Copenhagen Investor 

94,0

 

44,1

 

32,2

 

5,7

 

-12,1

 

9,6

 

TOTAL Index (KAX)

35,7

 

32,4

 

28,6

 

-6,2

 

-18,8

 

4,6

 

Small Cap Index (KFMX)

51,6

 

54,6

 

45,8

 

-3,4

 

-21,6

 

-11,2

 

KFX Index

19,6

28,6

24,4

-12,6

-21,8

9,4

Ovenstående oversigt (2000 til 2005) viser ligeledes, at udviklingen i et femårigt perspektiv, fra medio 2000 (IT-boblens endeligt) til medio 2005, har været særdeles tilfredsstillende for Copenhagen Investor såvel absolut som i forhold til sammenlignelige indeks.


Aktivitet og økonomisk udvikling     (1/7-04 til 30/6-05)


Selskabets aktivitet er primært porteføljeinvesteringer i børsnoterede danske aktier med ikke ubetydelig vægt på små og mellemstore selskaber.

Nøgletal i 1.000 kr.  

2004/05

2003/04

2002/03

2001/02

2000/01

Resultat før skat

28.475

17.899

3.002

-6.650

4.761

Resultat efter skat

27.265

15.969

3.010

- 4.561

4.298

Egenkapitalforrentning (f. skat)

44,1 %

32,2 %

5,7 %

- 12,1 %

9,6 %

Indre værdi pr. aktie á 100 kr.

462

325

253

239

263

Blandt selskabets Small Cap investeringer har selskaber som Harboe, A&O, Sanistaal, Solar Holding, NKT Holding, Potagua FLS/Kapital samt Refshaleøens Ejendomsselskab bidraget særdeles positivt til resultatet. Selskabets KFX-investeringer er i forhold til forrige regnskabsår øget i andel fra 49% til 54%. Særligt APM Mærsk men også TDC, Danisco, Coloplast og Lundbeck har bidraget godt til resultatet. Til gengæld har Novo Nordisk haft en skuffende udvikling.

Forventninger til 2005/06

Siden den seneste vending i aktiekurserne i foråret 2003 har aktietrenden været klart positiv, dog med meget forskellig styrke fra land til land. Det danske aktiemarked har hørt til et af verdens bedste, hvilket er velfortjent med den gode udvikling i danske virksomheders økonomi sammenholdt med en fin nationaløkonomisk balance. Den fremtidige udvikling vil afhænge af, om det usædvanligt lave renteniveau vil holde, samt om økonomierne kan absorbere de nuværende høje oliepriser. Dansk økonomi står stærkt til at kunne tåle høje oliepriser, men en betydelig stigning i renteniveauet kan ikke undgå at påvirke aktieklimaet negativt.


Copenhagen Investor har gennem en lang årrække haft en betydelig overvægt i mindre og mellemstore selskaber. Men de store rabatter, man for 3-5 år siden fik ved at investere i Small Cap sektoren, har nu i en længere periode været mere end elimineret. Likviditeten er fortsat bedre i Big Cap, der dermed er mere attraktivt. Den foretagne forskydning i vægten fra Small Cap til Big Cap må derfor være godt købmandskab, selvom vores hovedangrebsvinkel fortsat vil være stockpicking, uanset om der investeres i Small Cap eller Big Cap.

21/09/05:
Dan Pantebrevs Invest A/S - Årsregnskab

Med virkning fra 1. juli 2004 blev Dan Pantebrevs Invest A/S, RV Holding, Hørsholm ApS og Hørsholm Invest ApS fusioneret med Dan Pantebrevs Invest A/S som det fortsættende selskab.


Resultatet af selskabets aktiviteter udviste i regnskabsåret en stigning i indtjeningen i forhold til sidste år og har således indfriet de forventninger, der var stillet til året.


Selskabet har i lighed med tidligere år investeret i pantebreve, og beholdningen er gennem året steget fra 73,7 mio. kr. til 82,6 mio. kr.


Selskabet har for året realiseret et overskud på t.kr. 8.701 før skat mod t.kr. 5.276 sidste år. Heraf udgør indtægterne at kapitalandele t.kr. 4.158. Resultatet efter skat udgør t.kr. 6.190 mod sidste års overskud efter skat t.kr. 5.333. Selskabets indtjeningsbidrag er øget fra t.kr. 3.550 sidste år til t.kr. 4.543 i år.


Dan Børsemission Invest ApS har realiseret et tilfredsstillende overskud før skat på t.kr. 3.323 i forhold til sidste år t.kr. 219. Resultatet skyldes hovedsagelig urealiserede kursgevinster på værdipapirer.


Dan Ejendoms Invest ApS har realiseret et overskud, der primært kan henføres til årets opskrivning af ejendomme til dagsværdi.


Dan Erhvervs Leasing ApS har realiseret et mindre overskud. Selskabet er under likvidation efter Anpartsselskabslovens § 59.


Der forventes i indeværende år et samlet resultat før skat på samme niveau som realiseret for regnskabsåret 2004/05, idet det forudsættes, at renten ikke ændres væsentligt i årets løb, ligesom der forudsættes stabile valuta- og aktiekurser.

 


21/09/05:
Vejle Boldklub Elitefodbold A/S - Ændring i trænerstaben
Til trods for at Frank Andersen har ydet en stor indsats for klubben, er vurderingen fra den sportslige leder og kontaktudvalget, at det ikke vil være muligt for ham at få tilført holdet engagement og spilleglæde og dermed opnå de resultater, som spillermaterialet indbyder til. Vurderingen har fundet sted gennem længere tid, og resultatet er blevet, at Frank Andersen ikke længere er ansvarlig for VBE´s Viasat divisionshold. Frank Andersens kontrakt, der løber til 30/6 2006, vil selvfølgelig blive respekteret.


Den sportslige leder og kontaktudvalget har allerede udpeget den trænerprofil som ønskes, hvilket betyder, at en person allerede har VBE´s interesse, og derfor har bestyrelsen taget kontakt til dette potentielle træneremne. Målsætningen er at tilknytte personen pr. 1/1 2006 - men som tidligere er det altid vigtigere for klubben at få den rigtige person end at forcere tidspunktet.


Indtil den nye cheftræner tiltræder vil følgende varetage ansvaret for VBE´s Viasat divisionshold: Lasse Christensen og Jesper Søgaard.



14/09/05:
Refshaleøens Ejendomsselskab A/S - Halvårsmeddelelse 2005

Denne halvårsmeddelelse er den første udsendt af Refshaleøens Ejendomsselskab A/S. Der forventes fremover udsendt halvårsmeddelelser i august/september måned. Halvårsmeddelelsen vil ikke indeholde regnskabstal.
Udlejningsaktivitet forløber som forventet. Markedet for vor type lejemål har været behersket i perioden.


Renovering og istandsættelse af ældre bygninger, herunder B&W´s tidligere Administrationsbygning forløber planmæssigt. Bygningen, der på knap 6.000 kvm. er under udlejning. Der er i året i alt istandsat ca. 8.000 etagemetre.

Selskabets ældre bygningsmasse kræver til stadighed betydelig vedligeholdelse for at bevare udlejningspotentialet.


Som meddelt i bestyrelsens beretning for 2004 forventes et underskud for året.

Selskabet vil fremsætte indsigelsen mod kommunens Forslag til kommuneplan 2005. Forslaget udskyder udvilkingen af selskabets ejendom fra 2012 til 2018.

14/09/05:
Junckers Invest A/S - Halvårsmeddelelse 2005 for Junckers Industrier A/S
Omsætningen i 1. halvår blev DKK 334 mio., hvilket er på samme niveau som i 2004 og i overensstemmelse med den budgetterede omsætning. Aktiviteten varierede en del i første halvår. På det danske marked har der været en positiv udvikling med en stigning i afsætningen på 13% i forhold til samme periode sidste år. Afsætningen til eksportmarkederne i Asien og Østeuropa oplevede tilbagegang i begyndelsen af året, men i 2. kvartal vendte billedet med stigende ordreindgang til effektuering i 2. halvår. Med undtagelse af det tyske marked var udviklingen i øvrige europæiske markeder og i USA positiv i den sidste del af halvåret både med hensyn til ordreindgang og omsætning.


I forhold til samme periode i 2004 er er der sket en reduktion af kapacitetsomkostningerne på DKK 13,5 mio. I 1. halvår er der afholdt betydelige omkostninger til implementering af nyt ERP-system (Movex), opstart af nye uddannelsesprogrammer (Junckers Sales Adcademy), implementering af værktøjer til forbedret markedsføring samt til styrket produktionsudvikling.


Nettoresultatet for perioden er et plus på DKK 1,6 mio. på niveau med budgettet. I periodens resultat indgår også udgiftsførelse af DKK 5,2 mio. af lagerførte IPO-omkostninger som følge af reducerede færdigvarelagre.


På balancesiden er der sket en stigning i anlægsaktiviteterne siden 1. januar som følge af investeringer på ca. DKK 25 mio. til nyt ERP-system, produktionsforbedringer, sprinkling af savværk samt nyt kontorbyggeri.


Lagrene er steget med DKK 7 mio. siden årsskiftet. Dette udgøres af en stigning af råvarelagre med et fald i færdigvarelagre. I forhold til samme tidspunkt i 2004 er lagrene reduceret med DKK 11 mio. Ved indførelse af Lean principper i produktionen forventes lagret at blive reduceret yderligere fremover.


På debitorsiden er der siden 1. januar sket en stigning på 48% som følge af meget høj afsætning i juni måned og som følge af, at der ved årsskiftet traditionelt er lave tilgodehavender på grund af lavsæson. I forhold til samme tidspunkt 2004 er debitorerne 2% højere.


Forventningerne til hele 2005 er fortsat et nettoresultat på ca. DKK 10 mio. En stigende afsætning og ordreindgang i sidste del af 1. halvår giver forventning om en fremgang i afsætningen af gulve i 2. halvår og en samlet omsætning på ca. DKK 700 mio. mod sidste års DKK 676 mio. Dermed vil Junckers have vendt de seneste års omsætningstilbagegang og således have opfyldt årets primære målsætning.


Der pågår stadig et betydelig arbejde med at skabe det bedst mulige fundament for fremtidig vækst for Junckers. Omkostninger hertil forventes også afholdt i 2. halvår og er indeholdt i dette estimat.

29/08/05:
Dan Pantebrevs Invest A/S - Årsrapport 2004-05
Bestyrelsen har behandlet og vedtaget årsrapporten for 2004/05 for Dan Pantebrevs Invest A/S.


Resultatet af regnskabets aktiviteter udviste i regnskabsåret en stigning i indtjeningen i forhold til sidste år, og har således indfriet de forventninger der var stillet til året.


Der er realiseret et overskud på t. kr. 8.701 før skat mod t. kr. 5.276 sidste år. Heraf udgør indtægter af kapitalandele t. kr. 4.158. Resultatet efter skat udgør t. kr. 6.190 imod sidste års overskud efter skat t. kr. 5.333. Selskabets indtjeningsbidrag er øget fra t. kr. 3.550 sidste år til t. kr. 4.543 i år.


Selskabets 100% ejede datterselskab Dan Børsemission Invest ApS har realiseret et tilfredsstillende overskud før skat på t. kr. 3.323 i forhold til sidste års t. kr. 219. Resultatet skyldes hovedsaglig urealiserede kursgevinster på værdipapirer.


Også Dan Ejendoms Invest ApS og Dan Erhvervs Leasing ApS har bidraget positivt med mindre overskud.


De sidste leasingkontrakter i dan Erhvervs Leasing ApS er udløbet, og selskabet er under likvidation efter Anpartsselskabslovens § 59.


Fremtiden:
I indeværende år forventes et samlet resultat før skat på samme niveau som realiseret for året 2004/05, idet det forudsættes, at renten ikke ændres væsentligt i årets løb, ligesom der forudsættes stabile valuta- og aktiekurser.

18/07/05:
Dan Pantebrevs Invest A/S - Pressemeddelelse
Dan Pantebrevs Invest A/S har gennem sit 100% ejede datterselskab Dan Ejendoms Invest ApS, erhvervet 13 velbeliggende restejerlejligheder i Frederikssund for 11.8 mill. kr.


Porteføljen består af 2, 3 og 4-værelses lejligheder på mellem 64 og 90 kvm.


Det forventes at investeringen vil bidrage positivt til selskabets overskud allerede fra 1. år.


For nærmere information kontakt: Direktør Benny Grath på tlf.: 45863655


01/07/05:
Dan Pantebrevs Invest A/S - pressemeddelelse


Dan Pantebrevs Invest A/S opjusterer


Den tidligere meddelte fremgang er forsat året ud på alle områder.


Specielt har selskabets 2 datterselskaber Dan Børsemission Invest ApS og Dan Ejendoms Invest ApS klaret sig langt bedre end forventet.


Det samlede resultat for året der sluttede 30. juni 2005, opjusteres derfor fra tidligere kr. 5.8 - 6.0 mio. kr. til nu 8.7 - 8.9 mio. kr. før skat.


Det endelige regnskab forventes at foreligge ultimo august 2005.


For nærmere information kontakt: Direktør Benny Grath på tlf: 45863655.

07/06/05:
Vejle Boldklub Elitefodbold A/S - Aktieemission

 

I tidsrummet 13. juni og med 27. juni udbydes op til 2 millioner stk. nye aktier á DKK 1 - svarende til i alt nominelt DKK 2 millioner.

 

Aktierne udbydes til kurs DKK 1,50 pr. aktie. Mindste tegningsbeløb er nominelt DKK 500, og højeste tegningsbeløb er nominelt DKK 500.000.

 

Hent prospekt her: Prospekt

Hent tegningsblanket her: Tegningsblanket

20/05/05:
Vejle Boldklub Elitefodbold A/S - Regnskabsmeddelelse 2004
Selskabet har haft en særdeles tilfredsstillende udvikling på det kommercielle område i forbindelse med at mange nye tiltag er blevet implemteret, bl.a. er erhvervsklubben nu en integreret del af selskabet, der er ændret væsentligt omkring netværks-/VIP-arrangementer, og der arbejdes nu med et koncept, hvor sponsorater skræddersyes til kundens behov. Samtidige er der øget fokus på KUV-samarbejdet samt talentudvikling, idet der er blevet oprettet selvstændige koncepter, der underbygger salgsudviklingen på disse essentielle områder.


På det sportslige plan arbejdes der meget målrettet mod målet, nemlig oprykning til SAS-ligaen, og der forligger allerede handlingsplaner for, hvordan professionelalisme skal indføres i klubben. Målsætningen for selskabet er ganske klart: Vi ønsker at være en af de førende klubber i Danmark indenfor KUV-samarbejde og talentudvikling. Derfor er der allerede i dette regnskabsår brugt ressourcer på at styrke dette område, bl.a. med ansættelsen af talentchef Lasse Christensen.


Det nye station forventes klar fra foråret 2007. Selskabet har ingen indflydelse på opførelsen.


Bestyrelsen fortsætter den fastlagte økonomiske linie, nemlig at der ikke må fortages udhuling af egenkapitalen, samt at der hurtigst muligt bliver afskrevet kontraktrettigheder. I regnskabsåret 2004 er dette fuldt ud lykkedes trods store investeringer og selskabets situation efter de første 4 måneder af regnskabsåret.


Bestyrelsen og ledelsen betragter resultatet som tilfredsstillende.


Der har været stor succes med at tegne nye erhvervsklubmedlemskaber, reklame & sponsorkontrakter - hvilket har bidraget positivt i 2004, dette forventes også for de kommende år.


Thomas Gravesen blev solgt af Everton til Real Madrid i første kvartal 2005. Dette udløste en solidaritetssum på ca. 1 mio. kr., beløbet medtages først i 2005 regnskabet.


20/05/05:
Bridge Ventures Fund III A/S - Regnskabsmeddelelse 2004
Takket være et godt produkt, en positiv vending på de globale teknologimarkeder samt en langvarig og stærk opbakning fra selskabets aktionærer, lykkedes det Adomo, Inc. i 2004 at få tilført et betydeligt beløb fra en stor og prominent amerikansk investor.


Samlet blev der ved den lejlighed tilført Adomo, Inc. aktiekapital på 10 mio. USD, hvilket beløb også inkluderer Bridge Ventures Fund III A/S´s investeringer.


I forbindelse med kapitaludvidelsen blev Bridge Ventures Fund III A/S´s bridgelån til Adomo, Inc. konverteret til aktiekapital. Bridge Ventures Fund III A/S besluttede at gå ud i en åben emission med henblik på yderligere investering i Adomo, Inc. blandt andet for at forsvare selskabets ejerandel.


Ved årsskiftet 2004/05 ejer selskabet således 1.558.458 aktier og 129.109 warrants, i alt 1.714.490 stk. aktier og warrants i Adomo, Inc.. De pågældende warrants kan indløses for 1 cent pr. warrant og når som helst konverteres til aktier. Selskabets ejerandel er herefter ca. 9%, alt inklusiv.


Kursen for selskabets aktie reflekterer den positive udvikling. Ved årsskiftet 2004/05 var kursen 14 kr., en stigning med 100% sammenlignet med året før. Siden årsskiftet er kursen steget yderligere 50%.


Selskabets resultatopgørelse for 2004 viser et underskud på kr. 1.535.943, primært som følge af den faldende dollarkurs. Selskabets balance pr. 31. december 2004 viser en egenkapital på kr. 9.398.375.


Selskabet arbejder forsat på at reducere udgifterne. Til trods for, at der i 2004 blev fortaget en emission, er det lykkedes at reducere i udgifterne for året med ca. 20%. Det forventes, at udgifterne i år 2005 vil blive yderligere reduceret.


12/05/05:
Comwell a-s - Regnskabsmeddelelse 2004

Koncernens nettoomsætning udgør 405 mio. kr., hvilket (ekskl. Borupgaard) er en stigning fra 388 mio. kr. i 2003. Inklusive Borupgaard udgjorde omsætningen 437 mio. kr. i 2003.


Resultatet før skat udgør 51,6 mio. kr. mod 15,6 mio. kr. i 2003. Resultatet efter skat udgør 35,1 mio. kr. mod 9,0 mio. kr. i 2003. Selskabets egenkapital udgør 112 mio. kr. mod 80 mio. kr. i 2003. Set over de seneste 10 år er egenkapitalen steget med 100 mio. kr.


I resultatet indgår en avance på 30,3 mio. kr. efter skat ved salget af ejendomme i Varberg og Holte, hvor Comwell Holte og Varbergs Kurort Hotell & Spa i stedet har indgået langvarige lejekontrakter. Idet ledelsen ser store muligheder for Comwells fremtidige udvikling, har ledelsen bevidst søgt at forstærke kapitalgrundlaget. Det er baggrunden for salg af ejendomme, og da de frigjorte midler skal anvendes til virksomhedens udvikling, stilles der ikke forslag om udbytte til aktionærerne.
Endvidere er resultatet påvirket at hensættelser på 7,4 mio. kr., der kan henføres til afviklingen af aktiviteter.


Hovedparten af Comwells virksomheder har haft en fornuftig udvikling i 2004, i et stadig vanskeligt marked. Resultatet at den ordinære drift er på niveau med forventningerne.


Med resultatet for 2004 har selskabet en soliditet på 39,8% mod 22,6% i 2003.


Generalt spores en positiv udvikling i Danmark og i nogen grad Norge, mens konjunkturerne i Sverige stadig ikke er overbevisende positive.


Comwell forventer imidlertid en forsigtig fremgang på hele det skandinaviske marked. Kombineret med udtræden af Loka Brunn forventer Comwell i 2005 et ordinært resultat før skat i størrelsesordenen 15-20 mio. kr.


12/05/05:
Refshaleøens Ejendomsselskab A/S - Regnskabsmeddelelse 2004

Årets resultat blev et overskud på t. kr. 10.546 mod et underskud på t. kr. 3.925 i 2003. Resultatet er tilfredsstillende.


Væsentligste årsag til årets overskud er den realiserede regnskabsmæssige avance ved salget af Gl. Svejsehal til Staten. Lejeindtægterne er større end i forrige regnskabsår grundet fulde lejeindtægter fra renoverede bygninger. Ligeledes er udlejning til ad hoc formål fortsat over forventning.

På rentesiden nydes der stadig fordel af det lave renteniveau.
Grundet de positive markedsvilkår har ledelsen besluttet at opskrive værdien af ejendommene med t. kr. 50.273.


Ledelsen forventer indenfor den næste planlægningsperiode, at der vil kunne ske ændringer i eksisterende planforhold og forventer, at ideerne om en havnetunnel på langs ad Københavns havn vil kunne bringes frem til en politisk stillingtagen inden for et par år. Det forventes, at de bygninger, hvor de tidsbegrænsede lejekontrakter udløber med udgangen af 2006, senest på dette tidspunkt vil blive renoveret eller gennemgribende istandsat.


Der forventes regnskabsmæssigt underskud i 2005.


12/05/05:
Bella Center A/S - Købstilbud

Den Danske Stat, Nationalbanken, Danske Bank og Nordea har den 12.04.05 overdraget deres respektive aktieposter, samlet svarende til 50,7% af aktiekapitalen i Bella Center A/S, til Bella Center Holding A/S. Bella Center Holding har købt aktierne til kurs 525 svarende til samlet værdiansættelse af Bella Center A/S på 682 mio. kr.


Det er et led i aftalerne, at Bella Center Holding vil tilbyde Bella Centers øvrige aktionærer at købe deres aktier til samme kurs. Københavns Kommune fortsætter som aktionær i Bella Center.


Hent købstilbud til aktionærer her:
Købstilbud vedrørende aktier i Bella Center A/S


10/05/05:
Interface Biotech A/S - Regnskabsmeddelelse 2004

Selskabets aktiviteter består i biotekniske produktions- og rådgivningsvirksomhed.
Selskabet har i årets forløb afsluttet patientindrulleringen til det kliniske forsøg ACI-02, hvilket gør, at selskabet kan forvente at igangsætte fuld markedsføring af produktet Cartilink-2. Der er yderligere igangsat et klinisk forsøg relateret til tandimplantater, som gør, at selskabet forventer at kunne levere knogleceller til denne type at operationer senest i begyndelsen af 2006.


Selskabet har med en begrænset markedsføringsindsats gennemført salg til en række kunder og er i nær kontakt med flere potentielle kunder.


Endvidere har selskabet igangsat flere tiltag relateret til såvel de nuværende produkter som fremtidige produkter, der alt andet lige vil medføre en øget værdi af selskabet.


Regnskabsårets resultat blev et underskud på 4.517.559 kr. Regnskabsårets resultat er i overensstemmelse med budgettet om forsat betydelige forsknings- og udviklingsomkostninger og beskedne salgsindtægter.


Selskabet opnåede i 2004 en omsætning på 540.000 kr.


Selskabet er involveret i retssag anlagt af ToldSkat. Selskabets maximale risiko vurderes at udgøre 400.000 kr.
Selskabet forventer, at resultatet af retssagen vil være positiv for selskabet. Der er således ikke indregnet hensættelse hertil i årsrapporten 2004.


Der forventes, at omsætningen i 2005 vil blive væsentligt større end i 2004. Det kliniske forsøg ACI-02 vil blive analytisk og histologisk konkluderet inden udgangen af maj 2005. Fokus i 2005, vil være på markedsføring af selskabets produkt Cartilink-2, primært i Danmark og sekundært i resten af Norden.


Årsrapporten for 2004 er aflagt under forudsætning af, at selskabet er en going concern. Denne forudsætning kræver som forventet, at selskabet får tilført den nødvendige kapital. Der er positive udsigter til, at selskabet kan gennemføre den nødvendige kapitaltilførsel senest i maj 2005.


09/05/05:
Ny Kalkbrænderi A/S - Regnskabsmeddelelse 2004

Resultatet i Aktieselskabet Ny Kalkbrænderi blev trods af de positive forventninger ved aflæggelse af årsregnskab for 2003 ikke indfriet. Selskabets resultat blev - på trods af en ekstraordinær stor indsats fra medarbejderne - meget utilfredsstillende.
For at styrke kapitalgrundlaget blev egenkapitalen i Pankas A/S forhøjet med 70 mio. kr.
Resultatet af Pankas´ danske aktiviteter var stærkt præget af den kraftige priskonkurrence på varmblandet asfalt. Selskabet opnåede den største produktion og omsætning siden selskabets start. Markedsprisen faldt til et niveau, som medførte et historisk dårligt resultat i Parkas Danmark.
I parkas Strassenbau forventedes en stigning i både omsætning og resultat indenfor selskabets hovedområder, dvs. produktion af emulsion og udførelse af overfladebehandlinger, produktion af varmblandet asfalt og udlægning heraf. I fortsættelse af et svagt marked samt stigende priskonkurrence, udviklede selskabets aktiviteter sig negativt inden for alle områder.
Datterselskabet Inreco A/S levede op til forventningerne og opnåede et meget tilfredsstillende resultat. Selskabet opnåede indenfor sit hovedområde fræsning og remixing sit bedste resultat nogensinde.
Datterselskaberne Rask og AWO opnåede positive resultater, men samlede set blev udviklingen - især i Märkische Verkehrsbau og AS - negativ og selskabet realiserede samlet set et meget utilfredsstillende resultat.


For Pankas gruppen og dermed Ny Kalkbrænderi forventes et skift i resultatniveau i 2005. For Pankas´danske aktiviteter fokuseres yderligere på de 6 langstidskontrakter, som selskabet har opnået sidste år. Selskabet har i konsordie med Skanska og Tarco opnået kontakt på vedligeholdelse af 2/3 af statens veje i den kommende 3 års periode. Med udgangspunkt i fokusering på entrepriser med øget dækningsbidrag forventes en væsentlig reduktion i produceret mængde, men samlet set en øget indtjening.


I Inreco gruppen påregnes et uændret set-up i 2005. Sammenholdt med forventninger om et lavere aktivitetsniveau på fræsning i Danmark og i Baltom gruppen forventes et fald i den samlede indtjening i Inreco A/S.


I fortsættelse af den meget skuffende resultatudvikling i Pankas Strassenbau er der fortaget ledelsesmæssige ændringer i selskaberne. Sammenholdt med en løbende strukturtilpasning i de større tyske asfaltentreprenørkoncerner forventes det, at det samlede resultat af vore tyske aktiviteter for 2004, vil give et positivt resultat.


Aktieselskabet Ny Kalkbrænderi forventes således i 2005 at forbedre resultatet væsentligt og komme ud på et efter forholdene tilfredsstillende niveau.

28/04/05:
Bella Center A/S - Regnskabsmeddelelse 2004
Alle forretningsområder i Bella Center har i 2004 haft fremgang i indtjeningen. Det ordinære resultat før skat og ekstraordinære poster på 32,6 mio. kr. er det næstbedste resultat i selskabets historie. Den samlede omsætning blev øget med 34,1 mio. kr. til 318 mio. kr. hvilket svarer til en stigning på 12%.


Dækningsbidraget er øget med 9,8% til i alt 175,1 mio. kr., mens de samlede omkostninger er steget med 3,8% til i alt 125,8 mio. kr. Stigningen i resultatet af den primære drift på 11 mio. kr. til i alt 49,3 mio. kr. svarer til forventningerne for 2004.


2004 blev også året, hvor der blev taget hul på gennemførelsen af det første af de byggeprojekter, der er omtalt i den udarbejdede strategi- og handlingsplan "Vision 2010". Med opførelsen af en ny lagerhal på 2.750 kvadratmeter til ca. 15 mio. kr. er grundstenen til det fortsatte arbejde med "Vision 2010" lagt. De øvrige investeringer på 10,9 mio. kr. er på et fortsat moderat niveau, hvorfor driftsfinansieringer igen i år 2004 er bedret betydeligt.


Årets resultat udgør 10,7 mio. kr. Resultatet er påvirket af ekstraordinære omkostninger i forbindelse med salg af aktiemajoriteter i Bella Center med i alt 11,5 mio. kr. Bestyrelsen betragter på den baggrund resultatet som tilfredsstillende.


Bella Center har to hovedmålsætninger.

  • At være Skandinaviens førende kongres- mart- og udstillingscenter
  • At udgøre et attraktivt valg for store internationale kongresser
Med kendskab til de allerede afviklede arrangementer i årets første måneder tagner resultatet i 2005 til at blive meget tilfredsstillende på alle forretningsområder og ikke mindst som følge af antallet af store internationale kongresser i den resterende del af året. Det er forventningen, at omsætningen og resultatet vil ligge noget over 2004. Resultatet før skat forventes at udgøre 65-70 mio. kr. i 2005. Udviklingen tegner sig også positivt for de kommende år.  


27/04/05:
A/S Politiken Holding - Regnskabsmeddelelse 2004

JP/Politikens Hus A/S har i 2004 haft en gunstig økonomisk udvikling på alle væsentlige forretningsområder. Flere år med dårlige konjunkturer på annoncemarkederne afløstes i 2004 af mindre forbedringer, og som følge af øget annonceomsætning, forbedret bladsalgsøkonomi og omkostningsreduktioner er resultatet øget betragteligt. Samlet set er resultatet for 2004 i JP/Politikens Hus A/S meget tilfredsstillende.

Renteniveauet i Danmark har i 2004 som i 2003 været lavt. Investeringspolitikken i selskaber er langsigtet, og investeringsporteføljen placeres i papirer med relativ lav risiko. Porteføljen er stort set alene placeret i obligationer, og afkastet i 2004 har været 6,3 procent.

Selskabets resultat er et overskud på 100,6 mio. kroner efter afskrivning på merværdi og før skat. Resultatet er 76,4 mio. kroner større end i 2003. Resultatet efter skat udviser et overskud på 63,9 mio. kroner i 2004 mod et oversud på 12,7 mio. kroner i 2003.

Andel af resultatet fra JP/Politikens Hus A/S udgør 102,5 mio. kroner for 2004 før afskrivning på merværdi og før skat. I 2003 var dette resultat på 28,4 mio. kroner.
Nettoafkastet af selskabets likvide formue udgør 10,5 mio. kroner mod 8,3 mio. kroner i 2003.

De samlede aktiver udviser 632,6 mio. kroner, og egenkapitalen er på 632,2 mio. kroner. Sammenholdt med 2003 er aktiverne øget med 58,6 mio. kroner, og egenkapitalen er vokset med 60,2 mio. kroner.

Der forventes også for 2005 et tilfredsstillende resultat.



13/04/05:
Comwell a-s - Regnskabsmeddelelse 2004

Med et resultat for 2004 på kr. 50 millioner før skat mod kr. 15,6 millioner i 2003 har den danske hotelgruppe Comwell a-s leveret sit hidtil bedste resultat.
Resultatet, der er skabt af driften af 11 konferencehoteller i Danmark, Norge og Sverige og påvirket af salg af ejendomme, betragtes som meget tilfredsstillende. Comwell er inde i en sund, solid udvikling og ekspanderer nu yderligere på sit forretningsområde.

Den største indsats gøres nu i Comwell Kellers Park ved Vejle Fjord, som bliver Danmarks første "full service" spa, der bygger på de erfaringer, Comwell har fra driften af svenske spa gennem 12 år, bl.a. Varbergs Kurort Hotell & Spa, der netop er kåret til "Europas Bedste Spa" blandt mere end 80 kandidater.

Kellers Park er et projekt til ca. 150 mio. kr. I projektet indgår mere end 100 værelser og mere end 20 spabehandlingsrum samt konferencefaciliteter.
Comwell er også på vej tilbage til Borupgaard ved Helsingør - sammen med de nye ejer, Proark v/Mikael K. Andersen - at investere i første omgang 20 mio. kr. i udvikling af hotellet. Det skal bemærkes, at hotellet i et fællesskab med Proark lejes til en mere konkurrencedygtig pris end tidligere. Hotellet åbner 15. august 2005.

Gennem salg af ejendommene i Varberg og Holte er der skabt mulighed for at investere i kapacitetsudvidelser i begge ejendomme, idet de nye ejere investerer henholdsvis 25 og 15 mio. kr. i de to hoteller.

Endvidere er det planlagt at investere ca. 10 mio. kr. i udviklingen af Comwell Middelfart - også i samarbejde med ejeren.

Tilsvarende ønsker Comwell at videreudvikle de øvrige hoteller, samtidig med at der løbende vurderes overtagelse af nye virksomheder.

Idet ledelsen ser store muligheder for Comwells fremtidige udvikling, har man bevidst søgt at forstærke kapitalgrundlaget. Det er baggrunden for salg af ejendomme, og da de frigjorte midler skal anvendes til virksomhedens udvikling, stilles der ikke forslag om udbytte til aktionærerne.

For året 2005 forventes også et positivt ordinært resultat før skat.


06/04/05:
Junckers Invest A/S - Regnskabsmeddelelse 2004 for F. Junckers Industrier A/S
Junckers regnskab for 2004 er i væsentlig grad præget af den rekonstruktion, der blev gennemført i marts 2004. Det skete i forbindelse med ændringen i kapitalstruktur og ejerforhold, da Axcel indtrådte som hovedaktionær. Der er i årets løb sket ændringer i såvel bestyrelse som direktion.

Årets nettoresultat er 170,9 mio. kr. og resultat før skat er 172,9 mio. kr. Dette resultat er stærkt påvirket at særlige poster der primært relaterer sig til betalingsstandsningen og rekonstruktionen. Summen af disse særlige poster er et plus på 171,1 mio. kr., hvori indgår indtægter fra akkorderingen på 173 mio. kr.

Årets resultat før skat af de fortsættende aktiviteter er på 2 mio. kr. med baggrund i en omsætning på 676 mio. kr. Dermed lever resultatet op til de forventninger, der tidligere er udtrykt som et "mindre positivt resultat".

Omsætningen på 676 mio. kr. svarer til en tilbagegang på 17% i forhold til 2003. Tilbagegangen på de fortsættende aktiviteter (trægulv og lak & olie) blev på 15%. Det mistede dækningsbidrag i forbindelse med omsætningstilbagegangen er blevet kompenseret at en stigning i dækningsgraden samt en reduktion af kapacitetsomkostningerne. I 4. kvartal 2004 er der foretaget en reorganisering og tilpasning af organisationen med henblik på at effektivisere og reducere kapacitets- og produktionsomkostninger. Det har ført til en reduktion på 75 medarbejdere.

Som et led i rekonstruktionen at selskabet er der tilført 100 mio. kr. i kapitaltilskud fra de nye aktionærer Axcel-Junkers Invest A/S og Junkers Invest A/S. Sammen med akkorderingen på 173 mio. kr. har det betydet en væsentlig forbedring af selskabets kapitalgrundlag.

Balancen er blevet slanket væsentligt i 2004 gennem frasalg af grunde og bygninger, reduktion af varelager med 32 mio. kr. samt reduktion af tilgodehavender med 48 mio. kr. Samlet set er balancen reduceret med 113 mio. kr. Den samlede rentebærende gæld var ved udgangen af 2004 reduceret med 293 mio. kr. til 299 mio. kr. Derudover udgjorde de frie kapitalreserver 109 mio. kr. Soliditeten er ved udgangen af 2004 på 37%.

Junckers overordnede mål for 2005 er at få vendt kurven for de senere års tilbagegang i afsætningen. Budgettet for 2005 forudsætter en omsætningsfremgang på cirka 3% og et ordinært resultat på cirka 10 mio. kr. Heri er indregnet et fortsat fald i lageret og en deraf afledt reduktion af IPO lagerværdien på cirka 10 mio. kr.

Udviklingen i de første måneder af 2005 understøtter forventningerne til, at det budgetterede resultat for 2005 kan realiseres, og at en del at de iværksatte tiltag begynder at virke. Forudsætningen for dette er en fortsat stabil markedsudvikling, og at de iværksatte tiltag får den fornødne effekt.
15/03/05:
Skandinavisk Tobakskompagni A/S - Halvårsmeddelelse
 På et møde den 14. marts 2005 har bestyrelsen for Skandinavisk Tobakskompagni behandlet og godkendt halvårsregnskabet for 1. juli - 31. december 2004 for ST og ST-Koncernen.

ST-Koncernen har opnået et overskud før skat på 1.186,3 mio. kr. mod 1.235,7 mio. kr. for tilsvarende periode i 2003.

Efter fradrag af minoritetsaktionærernes andel på 83,3 mio. kr. udgør STs andel af resultatet før skat 1.103,0 mio. kr. mod 1.153,4 mio. kr. sidste år.

Koncernens omsætning har i halvåret udgjort 19.577,5 mio. kr. mod 18.481,9 mio. kr. for tilsvarende periode i 2003.
Salget af cigaretter ligger noget over tilsvarende periode sidste år. Stigningen relaterer sig primært til de central- og østeuropæiske markeder. I Danmark har afgiftsnedsættelsen i efteråret 2003 betydet et fald i grænsehandlen, men også en stigning i markedet for lavpriscigaretter og en overflytning af rygere fra hjemmerullede til fabriksfremstillede cigaretter. Salget af cigarvarer er ligeledes steget i forhold til sidste år, medens salget af røgtobak ligger under sidste år. Koncernens markedsandele for de enkelte produktgrupper har kun vist beskedne udsving.
For regnskabsåret som helhed forventes et koncernresultat lidt lavere end sidste år.


09/03/05:
Copenhagen Investor A/S - halvårsmeddelelse 2004/2005

Periodens (1/7-30/12 2004)udvikling har resulteret i et tilfredsstillende resultat på 8,3 mio. kr. før skat svarende til et afkast efter omk. på 11,6%. Dette afkast er højere end både KFX (7,2%) og Total indekset (9,3%), mens det er lavere end Small Cap udviklingen udtrykt ved KFMX (20,8%).
Selskabets aktivitet er primært porteføljeinvesteringer i børsnoterede danske aktier med vægt på såvel små og mellemstore selskaber som store KFX-selskaber. Blandt selskabets Small Cap investeringer har specielt selskaber som Potagua og Pharmexa bidraget med særdeles flotte afkast i såvel kroner som procenter. Endvidere har Harboes Bryggeri, Auriga, Per Aarsleff, Sanistaal, Egetæpper, Chr. Hansen, NKT og Ambu haft anselig betydning for Copenhagen Investors resultat. Selskabets KFX-investeringer er i perioden øget i andel fra 49% til 56%. Selskaber som APM Mærsk og TDC har bidraget positivt til resultatet, mens Novo Nordisk, Lundbeck og specielt Vestas har trukket ned. For andet halvår forventes nævnte KFX selskaber at bidrage fuldt tilfredsstillende til selskabets resultat.

Forventninger til regnskabsåret 2004/2005
De generelle økonomiske udsigter tyder på moderat vækst kombineret med svagt stigende renteniveau, hvilket set fra en aktieinvesteringsvinkel er acceptabelt. Men der er ingen tvivl om, at en eventuel kraftig stigning i renteniveauet vil bremse den nuværende optimisme på aktiemarkederne.
Copenhagen Investor har gennem en lang årrække haft en betydelig overvægt i mindre og mellemstore danske selskaber. Det har der været mange gode grunde til, og det har da også vist sig i investerings-resultater, der har været langt bedre end gennemsnittet og gjort, at Copenhagen Investor er kommet flot gennem kriseårene fra 2000 til 2003.
De store rabatter, man for 3-5 år siden fik ved at investere i Small Cap sektoren, er nu elimineret. Det er for så vidt rimeligt nok, da der ikke er meget belæg for at antage, at Small Cap drives mindre effektivt end Big Cap. Til gengæld er likviditeten stadig bedre i Big Cap, og for mange investorer er det en vigtig parameter, der burde påvirke prisfastsættelsen. Dette er baggrunden for, at Copenhagen Investor har fundet Big Cap markedet så attraktivt, at andelen i Big Cap nu er større end i Small Cap. Udviklingen i den senere tid har da også underbygget vores strategiændring, idet Copenhagen Investors KFX-investeringer har udviklet sig særdeles tilfredsstillende. Ikke mindst udviklingen i APM-Mærsk og Vestas har været bemærkelsesværdig.

Den seneste udvikling i selskabets investeringer peger mod et resultat for 2. halvår, der er en del større end for første halvår, hvorfor alt tyder på et særdeles godt årsresultat såvel målt i kroner som i procenter.
Copenhagen Investors indre værdi (efter skat) er dags dato 400, der kan sammenholdes med en indre værdi på 325 ved regnskabsårets start (1/7-2004).


02/03/05:
Dan Pantebrevs Invest A/S øger investeringerne og opjusterer.

Dan Pantebrevs Invest A/S har gennem sit 100% ejede datterselskab Dan Ejendoms Invest ApS, erhvervet 8 herskabelige restejerlejligheder i ”Kanslergården”, for 18.5 mill. kr.


”Kanslergården” er fredet og beliggende direkte ud til Fælledparken på Østerbro i København.


Det forventes at investeringen vil bidrage positivt til selskabets overskud allerede fra 1. år.


Selskabets drift har siden årsskiftet fortsat sin positive fremgang på alle forretningsområder, og på den baggrund opjusteres forventningerne til årets resultat fra tidligere 5,3 - 5,5 mill. kr. før skat, til nu 5,8 - 6,0 mill. kr. før skat, idet vi fortsat regner med et roligt rentemarked og stabile valuta- og aktiekurser.

11/02/05:
Bewa Invest A/S - årsregnskab
Årets resultat udviser et overskud før skat på t.kr. 832. Resultatet efter skat udgør t.kr. 562.


Overskuddet overføres til næste år.


Den fortsatte positive udvikling forventes bibeholdt i de kommende år.


02/02/05:
A/S Thisted Bryghus og Mineralvandsfabrik - årsregnskab
Årets regnskab viser et underskud på kr. 208.361, hvilket ikke betragtes som tilfredsstillende.


Salget af egne producerede varer har været 6,4% større end sidste år. Salgsstigningen på øl har alene udgjort 7,8%.


Dette skyldes bl.a. ekstra positiv omtale i medierne, og at antallet af salgssteder generelt er forøget, samt den stigende interesse for specialøl. De små bryggerier har også fået mere fokus, og salget i Aalborg og Vensyssel er især øget kraftigt.


Som følge af den positive salgsudvikling er nettoomsætningen steget godt 10%. Når året alligevel er endt med et underskud, skyldes det dels følgerne af pantprisnedsættelsen først på året og delvis opfyldelse af ny fødevarelovgivning. Følgerne af vor salgsforøgelse, har krævet ekstra investeringer til tanke, køleanlæg, kasser, flasker og fadølsanlæg. Det bryghuset ikke har været herre over, har belastet med kr. 764.000. Samtidig har vores egne initiativer forringet driftsregnskabet ekstra med knap 1 million kr. 


Et lille plaster på såret var en tilbagebetaling fra Bryggeriforeningen på kr. 413.000.
Lempelsen af emballageafgiften på flasker, har kostet dyrt for de eksisterende danske bryggerier. For vort vedkommende lød regningen på godt kr. 400.000.


Salget forventes yderligere forøget af især specialøl. Dette vil medføre stigende omsætning og yderligere investeringsbehov for så vidt angår emballage og måske anlæg. Mulighederne angående nye anlæg undersøges for tiden.


Fødevaremyndighedernes krav forventes også i det kommende år, at være årsag til en forringelse af driftsregnskabet.


Alt i alt forventes der såvel driftsoverskud som overskud før skat næste år.


Der skal ikke herske tvivl om vor store tiltro til fremtiden.

31/01/05:
Årsregnskab fra Carl Allers Etablissement A/S
Aller har haft et meget tilfredsstillende år, som langt har overgået de forventninger, der blev udtrykt i forrige årsrapport.


Året har været præget af god og positiv udvikling på udgiversiden i alle de nordiske lande. Det samme har været tilfældet på trykkerisiden, også i Danmark, hvor den gennemførte omstrukturering nu er på plads og hvor der er opnået et fornuftigt omkostningsniveau. I det hele taget har der været en god omkostningsudvikling i 2003/04, om end at afgørelsen af den i forrige årsrapport nævnte momssag vedrørende det norske Se og Hør Forlaget AS gik Aller imod og medførte en engangsomkostning på ca. 25 mio.kr.


Aller-koncernens samlede omsætning er steget med 2,6% i 2003/04 til i alt 3.595 mio.kr. hvilket svarer til en stigning på 92 mio.kr.


På generalforsamlingen i Carl Allers Etablissement A/S, der afholdes fredag den 4. februar 2005, vil der blive foreslået udbetalt et udbytte til B-aktionærerne på 599% (2002/03: 535%).


Forventninger til regnskabsåret 2004/05
Den skærpede konkurrence på bladmarkedet forventes at fortsætte og blive intensiveret i de kommende år.
Koncernen vil også fremover fokusere på løbende produktudvikling, lancering af nye produkter og målrette markedsføring samt en stram omkostningsstruktur.


Under et er det bestyrelsens vurdering, at Aller-koncernen i 2004/05 vil opnå et resultat i samme størrelsesorden som i 2003/04.


14/01/05:
A/S Bryggeriet Vestfyen - noteret på OTC-Listen

Bryggeriet Vestfyen er dags dato optaget til notering på OTC-Listen, selskabets aktivitet består i fremstilling og salg af øl og sodavand.


03/01/05:
Dan Pantebrevs Invest A/S - pressemeddelelse
Regnskabsårets første 6 måneder viser en god fremgang indenfor alle forretningsområder.


Således har der været mange ekstraordinære pantebrevsindfrielser og dermed en betydelig stigning i selskabets kursavance.


Da vi fortsat har kunnet reinvestere i gode pantebreve med et fornuftigt renteafkast, har selskabet marginalt øget pantebrevsbeholdningen siden 30. juni 2004.


Selskabets datterselskaber har ligeledes vist gode resultater, og ikke mindst har Dan Børs Emission ApS klaret sig langt bedre end forventet.


På den baggrund opjusteres forventningerne til hele årets indtjening fra tidligere 4, 5 - 4,7 mill. kr., til nu 5,3 - 5,5 mill. kr. før skat, idet vi fortsat regner med et roligt rentemarked og stabile valuta- og aktiekurser.

© Dansk OTC A/S · Levysgade 14, 1 sal · 8700 Horsens · Tlf: +45 75 61 21 66 · Fax: +45 75 62 95 11 · CVR-nr. 10 50 86 49