Tidligere nyheder
Kommende generalfors.

Månedsresumé for marts 2010

 

30.03.2010:

Aktieselskabet Ny Kalkbrænderi A/S - Årsrapport 2009

 

Koncernens omsætning blev i 2009 1.197 mio.kr. mod 1.214 mio.kr. i 2008. Heraf var 901 mio.kr. relateret til omsætning uden for Danmark mod 915 mio.kr. i 2008.

Koncernens resultat før skat blev 40,5 mio.kr. mod 7,5 mio.kr. i 2008. Resultatet efter skat og minoritetsinteresser blev 25,7 mio.kr mod 1,1 mio.kr. i 2008. 

 

De positive forventninger for 2009 blev indfriet. Resultatet anses for tilfredsstillende.

 

Resultatet af Pankas´ danske aktiviteter var præget af en fortsat stærk priskonkurrence på varmblandet asfalt. Det samlede marked faldt ca. 10%. Istandsættelse af statens vejnet på Sjælland medførte en fornuftig entrepriseafvikling på Sjælland.  Det kommunale asfaltmarked samt salg til private bygherrer blev væsentligt reduceret i mængde og omsætning. Sammenholdt med gunstige råvarepriser blev selskabets resultat i Danmark tilfredsstillende.

 

Inreco A/S med datterselskaber formåede i 2009 ikke at indfri forventningerne, og resultatet blev mindre tilfredsstillende. Samlet set blev Inreco-gruppens resultat dog positivt. Selskabets danske aktiviteter udviste et utilfredsstillende underskud. Selskabets aktiviteter i Frekomos, Inreco Emulsja og Inreco Ungarn nåede et tilfredsstillende resultat. Selskabets øvrige aktiviteter i Tjekkiet, Slovakiet, Polen, Rumænien og Ukraine udviste et mindre driftsunderskud.

 

I Pankas Strassenbau blev forventningerne til årets resultat indfriet, og selskabets samlede resultat i Pankas Strassenbau blev meget tilfredsstillende. De i 2008 foretagne strukturtilpasninger af selskabets udlægningsafdelinger i området omkring Berlin medførte et tilfredsstillende overskud af selskabets asfaltaktiviteter.

Selskabets aktiviteter indenfor produktion af emulsion og overfladebehandling forløb meget tilfredsstillende. I Forbindelse med en større motorvejsentreprise ved Osnabrück var man hovedleverandør af emulsion til bærelag. 

 

Fremtiden:

Det meget tilfredsstillende resultat i Pankas' danske aktiviteter i 2009 forventes ikke at blive gentaget i 2010. Det kommunale vejvedligehold og det private marked forventes at blive væsentlig påvirket af den meget lange og dyre vinter. Der forventes et lavere vedligeholdelses- og anlægsmarked i 2010.

 

I Inreco gruppen forventes i 2010 et fornuftigt aktivitetsniveau i Østeuropa. I Inreco gruppens danske aktiviteter er foretaget yderligere tilpasninger, således at der forventes et mindre positivt resultat i de danske aktiviteter. I Tjekkiet, Polen, Slovakiet og Ungarn forventes ligeledes et væsentligt bedre driftsresultat.

Både i Tjekkiet og Polen er der ved årets opstart en tilfredsstillende ordrebeholdning. I Rumænien og Ukraine forventes et uændret lavt niveau og et nulresultat. Samlet set forventes Inreco-gruppen at opnå et tilfredsstillende resultat.

 

Med en tilfredsstillende ordrebeholdning i Rask-gruppen og med de væsentlige infrastrukturprojekter, som er påbegyndt i Tyskland forventes en fornuftig aktivitet i asfaltselskaberne. Overfladebehandlingsselskaberne forventes at profitere af den øget vejvedligeholdelse, som vil blive resultatet af den lange og hårde vinter. Samlet set forventes resultatet i Pankas Strassenbau igen at blive tilfredsstillende.

 

For Pankas-gruppen og dermed Aktieselskabet Ny Kalkbrænderi forventes et tilfredsstillende resultat på niveau med 2009.

 

 

18.03.2010:

Morsø Sparekasse A/S - Ordinær generalforsamling 2010

 

På selskabets ordinære generalforsamling den 17. marts 2010 blev:

  • Årsrapporten for 2009 og resultatdisponering godkendt.
  • Peter Jessen Hansen og Ole Møller Madsen blev genvalgt til bestyrelsen. Jørgen Holm Westergaard og Jørgen Gade Nielsen blev nyvalgt til bestyrelsen.
  • PricewaterhouseCoopers belv nyvalgt som revisor.

  • Bemyndigelsen til opkøb af egne aktier fornyet.

  • Forslag fra bestyrelsen om at ændre vedtægterne i henhold til den nye selskabslov blev vedtaget.

  • Forslag fra bestyrelsen om at ophæve repræsentantskabet vedtaget (vedtægternes pkt. 12). I stedet etableres der lokale sparekasseråd.

Bestyrelsen har efter generalforsamlingen konstitueret sig med direktør Peter Jessen Hansen som formand og Ralf Priess Sørensen som næstformand.

 

 

04.03.2010

Interface Biotech A/S - slettet fra OTC-listen

 

Selskabet har ikke længere midler eller udsigt til at skaffe tilstrækkelige midler til at kunne eksistere. De forhandlinger der har været de sidste måneder med enten at sælge selskabet helt eller ligge det sammen med et andet selskab er fredag den 26.2.2010 afsluttet på utilfredsstillende vis, hvilket medfører at selskabet indgiver en frivillig konkurs begæring til Sø- og Handels retten.

 

De meget ændrede vilkår for selskabets forretningsområde inden for de sidste år samt løbende besvær med at rejse tilstrækkelig kapital har medført denne katastrofale situation. Dette er blevet yderligere problematisk da salget ikke er gået som forventet, specielt har hjemmemarkedet skabt besvær på grund af de mange ændringer i sygehussystemet.

© Dansk OTC A/S · Horsens Hus · Holmboes Allé 1 · 8700 Horsens · Tlf: +45 75 61 21 66 · Fax: +45 75 62 95 11 · CVR-nr. 10 50 86 49