 |
|
|
|
Placering af skattebegunstigede midler i unoterede aktier
Aktier noteret på OTC-listen er i både juridiske og skattemæssige sammenhænge unoterede aktier.
Med virkning fra 1. oktober 2005 er det muligt for personer med pensionsdepoter i pengeinstitutter på mere end 500.000 kr. at investere i unoterede aktier og anparter.
Denne nye investeringsmulighed henvender sig til personer, der samlet set i eet bestemt pengeinstitut har rate- eller kapitalpensionsmidler på mere en 500.000 kr.
Investeringen i et konkret, unoteret selskab skal mindst udgøre 100.000 kr.
Når den samlede pensionsformue er under 2 mio. kr. kan der maksimalt investeres 20% af de samlede midler i unoterede aktier. Grænsen er 50% for formuer mellem 2 og 4 mio. kr., mens den er 75% for formuer over 4 mio. kr.
Som en yderligere begrænsning gælder, at kunden samlet set ikke må eje mere end 25% af kapitalen i det unoterede selskab - denne grænse omfatter såvel frie midler som pensionmidler.
Beskrivelsen er ikke nødvendigvis fuldstændig og kan på ingen måde erstatte en konkret rådgivning af investor, hvorfor potentielle investorer opfordres til at konsultere deres rådgiver, så de skattemæssige og pensionsmæssige aspekter kan sammenholdes med investors individuelle situation.
| |
|
|
| © Dansk OTC A/S · Horsens Hus · Holmboes Allé 1 · 8700 Horsens · Tlf: +45 75 61 21 66 · Fax: +45 75 62 95 11 · CVR-nr. 10 50 86 49 |