| Resumé af tegningsbetingelser
for emission i Dansk Skovselskab A/S
|
| Selskabets formål | Dansk
Skovselskab A/S' idégrundlag er at gøre skovinvestering
mulig og attraktiv for alle investorer på et økonomisk
sundt grundlag og med mulighed for at aktionærer kan
benytte de herlighedsværdier, der er relateret til det
at eje skov. Der investeres indledningsvis i nåletræer
i Skotland. Kapitaludvidelsen er led i virksomhedens ønske om i fremtiden, at kunne erhverve skovejendomme gunstigt og samtidig øge opmærksomheden for de økonomiske fordele ved dynamisk skovbrug. For aktionærer i Dansk Skovselskab A/S vil der være mulighed for at udnytte herlighedsværdien ved at eje en skov. Der vil være mulighed for at gå på jagt, fiske m.m. Selskabet råder således over ca. 9.500 ha til jagt, fiskeri m.m. Herudover vil der blive planlagt andre aktiviteter såsom golf, vandreture m.m. Udnyttelsen af herlighedsværdierne foregår gennem interessegrupper, der er etableret af Dansk Skovselskab A/S. |
| Aktieudbuddet | Der udbydes op til i alt 1.000 stk. aktier à DKK 10.000 svarende til i alt nominelt DKK 10.000.000. |
| Tegningsperiode | Aktierne udbydes i perioden fra den 1. december til den 31. december 1997, begge dage inklusive. |
| Tegningskurs | Aktierne udbydes til fast kurs 107 franko. |
| Minimumstegning | Mindste tegningsbeløb udgør nom. DKK 10.000, hvilket betyder at en aktie kan erhverves for DKK 10.700. |
| Betalingsdato | Betaling finder sted den 7. januar 1998 og aktierne vil blive fremsendt senest den 15. januar 1998 |
| Handel med aktien | Aktierne bliver noteret hos Dansk O.T.C Fondsmæglerselskab A/S pr. 19. januar 1998. |
| Tegningssteder | Materiale kan rekvireres hos Dansk O.T.C Fondsmæglerselskab A/S. |